Info

 

 

Motivation som dokumentarfotograf, antropolog og underviser:

Om at være selvstændig fotograf

Som nyuddannet dokumentarfotograf i Storbritannien (1991) fik jeg publiceret min billedserie af dør til dør støvsugersælgere i det prestigefulde Independent Magazine, London. Jeg var stolt over at se mine billeder i et blad, der også bragte historier af mine internationale idoler. Et par måneder før havde Reuters i London sendt én af mine optagelser fra en demonstration, verden rundt. Som freelance fotograf i København (1995-nu) har jeg på én og samme dag haft to forskellige fotos på forsiden af både Politiken og Jyllandsposten. Mit største projekt om flygtninge i Danmark blev til bogen: ”Postkort fra Paradis” (2003), og erhvervet af kuratoren Anne Tucker til samlingen i Museum of Fine Arts i Houston (2006). Jeg har udstillet på Charlottenborg (2001), Brandts (2004), Det Nationale Fotomuseum (2007).

Om antropologi Københavns Universitet, 2004 og minoritetsstudier

Jeg husker den første tekst af Karen Fog-Olvig. Den handlede om forbløffelse: At feltarbejdet medfører en personlig forvirring, fordi at man ikke bliver bekræftet, men udfordret, i sine forestillinger om de mennesker som man studerer. I løbet af min uddannelse som fotograf undrede det mig at jeg efter et år blandt “Born Again Christians”, ikke blev mere sikker på min egen viden og forhåndsantagelse, men mere forvirret. Antropologen bruger denne forvirring til at skabe ny viden, ikke fordomsbekræftelse. I øjeblikket arbejder jeg på et projekt, der fokuserer på Learning by Doing. Jeg har været på feltarbejde i USA, hvor Hank Curry lærer indsatte i Nevada Correctional Facility at tæmme vilde heste. Mit fokus er vidensoverførsel og samarbejde imellem mænd og dyr.

Om undervisning på Danish International Study Abroad – DIS

Fotojournalistik stimulerer og udfordrer elevens autonomi. Det har jeg arbejdet meget bevidst med som lektor hos DIS, hvor amerikanske universitetsstuderende gæster københavn i et semester. Der er en klar tendens til at eleverne forpupper sig indenfor den trygge institution – ikke ulig en højskole. Mit arbejde som underviser går på at motivere dem til at søge ud. Som fotograf skal man både være selvstændig og social, autentisk og empatisk. Ikke bare i samarbejdet med de personer man fotograferer, men også med kollegaer. Jeg har ansvaret for at skabe et undervisningsmiljø, hvor de studerende sætter deres konkurrence mentalitet og individuelle præstation på pause.Taler frit om deres oplevelser af de tekster og fotografer vi diskuterer og om deres egne fotoprojekter. Jeg forsøger at stimulere elevens tillid til egen intuition og det engagerede samarbejde. Hver semester slutter med en udstilling af elevernes egne arbejder.

Om Højskolen i Svendborg, 1992-93

På Svendborg Højskole skabte jeg som underviser et værkstedsfællesskab, en fotogruppe, der passende blev kaldt DIALOG, hvor eleverne hjalp hinanden med research, kritik, teknik og havde fællesansvar for indkøb af film og kemi til mørkekammeret. Vi samarbejdede med journalistlinien, både jeg som underviser og eleverne imellem. Vi fotograferede for teaterholdet og lavede kampagnebilleder til projektlederholdet. Syv år efter at jeg holdt op som lærer på Højskolen i Svendborg fik jeg en opringning nytårsaften. Jeg var til en larmende fest og gik ud i opgangen. Det var en tidligere elev, der fuld og rørt fortalte om sin taknemmelighed over at jeg havde ændret hans liv. I løbet af to målrettede undervisningsforløb, skabte vi sammen med fem andre elever portfolier, der førte til at vi fik dem alle optaget på Hull University i England. At bidrage til at et menneske finder en autentisk retning med sin tilværelse er en af de mest meningsfulde beskæftigelser i mit liv.